
Specielle vognbaner
Få særlige vognbaner til at skille sig ud
Nogle vognbaner er helt eller delvist beregnet til særlige trafikformål, f.eks. køretøjer med mange passagerer, busser, taxaer eller cykler – og her er tydelige og let identificérbare markeringer afgørende for at undgå forvirring og potentielle ulykker.
Markér dine vognbaner korrekt
Vi anbefaler en kombination af produkter, der tilføjer farve, friktion og letlæselige symboler for at skabe en løsning, der sikrer de bedste trafikale forhold for trafikanterne.

Afmærking med farve og friktion
Med vores farverige malinger og flerkomponentmaterialer kan du nemt få specifikke vognbaner til at skille sig ud, samtidig med at du giver dem et skridsikkert underlag. Hvis du markerer et mindre antal vognbaner, kan du manuelt udlægge PlastiRoute™ RollGrip eller RollPlast med en malerrulle. Til større områder anbefaler vi at bruge SprayGrip, som påføres med vores AreaSpray™-maskine.

Genkendelige symboler
Ud over et farverigt underlag kan det være nødvendigt at tilføje symboler eller bogstaver for at angive, hvad vognbanen er beregnet til. Dette gøres let med vores præfabrikerede PREMARK™ materiale. Ordene "BUS" eller "TAXI" kan f.eks. nemt udlægges oven på det farvede underlag, da vores produkter er designet til at binde godt til hinanden.

Vis vej i trafikken
Med tydeligt markerede vognbaner kan du hjælpe med at skabe en sikrere og bedre trafikstrøm. Ved at markere vognbanerne i klare farver og tilføje letlæselige symboler, pile eller bogstaver giver du den nødvendige vejledning til travle trafikanter. Det kan fjerne noget af forvirringen i områder med tæt trafik og gøre trafikstrømmen mere effektiv.